Fem dages busrejse 12.-16. juni 2022.
Bruxelles er meget mere end multinationale firmaer, store EU-institutioner og NATO.
Det er også en millionby med et væld af smukke bygninger og pladser, kongeslotte, boulevarder og avenuer og ikke mindst med en dejlig broget skare af mennesker fra hele verden.
Vi skal opleve en masse af dette og meget andet på denne tur, som EUrejser arrangerer i samarbejde med Kulturens Venners tur til EU’s Maskinrum
Hvis du kunne tænke dig at komme ned og opleve alt dette og meget mere, så har du nu muligheden på denne spændende tur til ”EU’s Maskinrum”, som tilbydes af Kulturens Venner.
Afrejse fra Sjælør Station i København.
Mulighed for opsamling på ruten mod Rødby Havn
På udturen overnatter vi på godt hotel ved Venlo, hvor der også er bestilt en dejlig buffet til os.
SMUK BYRUNDTUR
I Bruxelles skal vi bo på et godt hotel, tæt på byens absolutte centrum, Grand Place.
Vi skal på byrundtur med Freddy Blak. Den starter ved Grand Place og derefter med bus rundt til kongeslottene, Heysel Stadion, Atomium, smukke boulevarder og beboelseskvarterer og meget mere. Turen tager omkring 3 timer.
Der bliver også god tid til at udforske den interessante by på egen hånd, og gøre lidt indkøb i de mange spændende butikker.
Vi skal indenfor I Europa-Parlamentet og møde politikere og embedsmænd, og Freddy Blak vil også fortælle om sit arbejde gennem 15 år i Europa-Parlamentet og om de mange spændende mennesker han mødte på sin vej.
SLAGET VED WATERLOO
Napoleon kunne i 1815 have oprettet EU, men han tabte slaget ved Waterloo, hvor 300.000 soldater deltog. Vi skal se slagmarken, bestige ”Løvehøjen” og kigge indenfor i det nye besøgscenter, hvor vi skal mærke kanontorden og luften fra det historiske vingesus.
En let frokost i det grønne, bliver der også tid til, inden vi kører videre.
GOD MAD OG BELGISK ØL
Besøg på et privatejet bryggeri, er også med på programmet. Her er der først en lille rundvisning og efterfølgende smagsprøver i rigt mål.
Og så skal vi naturligvis have noget god belgisk mad. Ved ankomsten til Bruxelles skal besøge en af byens ældste og største restauranter, hvor vi får en god, lækker lokal menu.
Fem dages busrejse til EU’s Maskinrum
Pris for denne oplevelsestur er 5.245,- kr. men herfra trækkes 250,- kr. i støtte fra Erhvervsstyrelsen til genstart i rejsebranchen, så prisen bliver
Kun kr. 4.995,-
Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-
Prisen inkluderer:
• 5 dages kørsel i luksusbus m. kaffe på de lange stræk
• 4 overnatninger – den ene i Venlo på udturen
• 4 x morgenmad
• Aftensmad på udturen, frit valg fra lækker buffet (drikkevarer for egen regning)
• Velkomstmiddag i Bruxelles (drikkevarer for egen regning)
• Let frokost i det grønne ved Waterloo m. øl/vand
• Byrundtur med dansk guide (Freddy Blak)
• Besøg i Europa-Parlamentet
• Besøg ved Waterloo incl. entre
• Besøg på privatejet bryggeri, incl. rundvisning og smagsprøver
• Bruxelles på egen hånd og for egen regning
• Fhv. MEP Freddy Blak orienterer om EU og hans 15 år som medlem af Europa-Parlamentet
• Danske chauffører
• Dansk rejsearrangør fra EUrejser®
• Indbetaling til Rejsegaranti fonden
• EUrejser er medlem nr. 1800
Søndag den 12. juni 2022
Afrejse fra Sjælør Station, Ølby Station, og opsamling langs E47 mod færgen i Rødby Havn
Færgeoverfart Rødby-Puttgarden
Overnatning i Venlo NL, hvor aftensmaden, en lækker buffet, står parat
Mandag 13. juni 2022
Morgenmad på hotellet, derefter afrejse mod Bruxelles
Ankomst til Bruxelles,
Byrundtur i bus til bl.a. Justitspalæet, Kongeslottene, Atomium, Koekelberg Basilikaen og meget mere med Freddy Blak som guide
Indkvartering på hotel i centrum
Afgang til fods på kort byrundtur omkring Grand Place, Manneken Pis m.m., til fods, med Freddy Blak
Velkomstmiddag på lokal restaurant.
Tirsdag 14. juni 2022
Morgenmad på hotellet
Besøg i Europa-Parlamentet
Møde med danske parlamentariker, oplæg og debat
Besøg i Plenarsalen, orientering om afstemninger, tolkning, politiske grupper m.m.
Først på eftermiddagen er der mulighed for frokost på egen hånd. Vi skal nok anbefale gode og billige steder.
Tid til at indtage Bruxelles på egen hånd, museer, avenuer, boulevarder, bygninger, caféer m.m.
Aften og aftensmad på egen hånd. Igen anvises gode spisesteder
Onsdag den 15. juni 2022
Morgenmad på hotellet
Afgang mod Waterloo, hvor Napoleon tabte slaget om Europa en våd og kold dag i 1815
Besøg i det helt nye besøgscenter med 4D film om slaget i 1815, besøg på løvehøjen, museum og Panorama
Frokost i det grønne incl. en forfriskning
Afgang til bryggeribesøg
Besøg på privatejet bryggeri
Mulighed for indkøb af stedets gode produkter
Tid til at indtage Bruxelles sidst på eftermiddagen
Aften på egen hånd.
Torsdag 16. juni 2022
Tidlig morgenmad på hotellet
Afgang mod Danmark
Hvis tiden tillader det, gør vi holdt ved købmanden inden færgen
Først på aftenen ankomst til Danmark
Der serveres kaffe på de lange kørestrækninger, ligesom vi gør holdt med jævne mellemrum, så der er mulighed for at komme på toilettet, få lidt at spise og måske lidt motion.
Ændringer i programmet, bl.a. på grund af Coronarestriktioner, kan forekomme.
Husk også lige at kigge på dit blå EU-sygesikringsbevis – det er måske ved at udløbe. Datoen står i nederste højre hjørne.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at der ikke er rejseforsikring inkluderet i prisen. Den har du måske allerede i en af dine forsikringer ellers kan du kontakte eget forsikringsselskab eller Gauda eller Europæiske og høre nærmere om Rejse- og afbestillingsforsikring.
Når vi er oppe på min. 35 deltagere, vil du modtage en opkrævning på et depositum på kr. 500,- for din deltagelse.