Oplevelsestur til EU’s Maskinrum 24.-28. maj 2020

Bruxelles er meget mere end multinationale firmaer store EU-institutioner og NATO.
Det er også en millionby med et væld af smukke bygninger og pladser, kongeslotte, boulevarder og avenuer og ikke mindst med en dejlig broget skare af mennesker fra hele verden.
Vi skal opleve en masse af dette og meget andet på denne tur til EU’s Maskinrum.

Hvis du kunne tænke dig at komme ned og opleve alt dette og meget mere, så har du nu muligheden på denne spændende tur 24.-28. maj 2020 til ”EU’s Maskinrum”.
Afrejse fra København efter nærmere aftale og opsamling på ruten mod Rødby Havn.
På udturen overnatter vi på godt hotel ved Venlo, hvor der også er bestilt en dejlig buffet til os.

SMUK BYRUNDTUR
I Bruxelles skal vi bo på et dejligt hotel, tæt på byens absolutte centrum, Grand Place.
Vi skal på byrundtur med Freddy Blak. Den starter ved Grand Place og derefter med bus rundt til kongeslottene, Heysel Stadion, Atomium, smukke boulevarder og beboelseskvarterer og meget mere. Turen tager omkring 3 timer.

Der bliver også god tid til at udforske den interessante by på egen hånd, og gøre lidt indkøb i de mange herlige butikker.
Vi skal indenfor I Europa-Parlamentet og møde politikere og embedsmænd, og Freddy Blak, vil også fortælle om sit arbejde gennem 15 år i Europa-Parlamentet.

SLAGET VED WATERLOO
Napoleon kunne i 1815 have oprettet EU, men han tabte slaget ved Waterloo, hvor 300.000 soldater deltog. Vi skal se slagmarken, bestige ”Løvehøjen” og kigge indenfor i det nye besøgscenter, hvor vi skal mærke kanontorden og luften fra det historiske vingesus.
En let frokost i det grønne, bliver der også tid til, inden vi kører videre.

GOD MAD OG BELGISK ØL
Besøg på et privatejet bryggeri, er også med på programmet. Her er der først en lille rundvisning og efterfølgende smagsprøver i rigt mål.
Og så skal vi naturligvis have noget god belgisk mad. Ved ankomsten til Bruxelles skal vi have en lækker menu på en hyggelig restaurant tæt på Grand Place, hvor vi skal smage det lokale køkken.

Hvis trafikken tillader det, gør vi holdt ved ”købmanden” inden færgen på vejen hjem.

Fra 24. til 28. maj 2020
Fem dages busrejse til EU’s Maskinrum

Pris kr. 4.995,-

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-

Prisen inkluderer:
• 5 dages kørsel i luksusbus m. kaffe på de lange stræk
• 4 overnatninger – den ene i   Venlo på udturen
• 4 x morgenmad
• Aftensmad på udturen, frit valg fra overdådig buffet incl. 1 softdrink
(yderligere drikkevarer for egen regning)

• Velkomstmiddag i Bruxelles (drikkevarer for egen regning)
• Let frokost i det grønne ved Waterloo m. øl/vand
• Byrundtur med dansk guide (Freddy Blak)
• Besøg i Europa-parlamentet
• Besøg ved Waterloo incl. entre
• Besøg på privatejet bryggeri, incl. rundvisning og smagsprøver
• Bruxelles på egen hånd og for egen regning
• Fhv. MEP Freddy Blak fortæller om sine 15 år i EU
• Whisky- og portvinssmagning i bussen på udturen
• Danske chauffører

• Dansk rejsearrangør fra EUrejser®
• Indbetaling til Rejsegaranti fonden
• EUrejser er medlem nr. 1800

Programmet for turen ser således ud:

Søndag 24. maj 2019
Afrejse efter aftale fra København. Opsamling efter behov på vej mod færgen i Rødby Havn
Færgeoverfart Rødby-Puttgarden, hvor vi kan tilbyde specialpris på morgenmaden
Portvins- og whiskysmagning v. Freddy Blak, på køreturen sydover
Overnatning i Venlo NL, hvor aftensmaden, en overdådig buffet, står parat incl. 1 softdrink

Mandag 25. maj 2019
Morgenmad på hotellet
Afrejse mod Bruxelles
Ankomst til Bruxelles,
Byrundtur i bus til bl.a. Justitspalæet, Kongeslottene, Atomium, Koekelberg Basilikaen og meget mere med Freddy Blak som guide
Indkvartering på hotel i centrum
Kort byrundtur omkring Grand Place, Manneken Pis m.m., til fods, med Freddy Blak
Velkomstmiddag på lokal restaurant.

Tirsdag 26. maj 2019
Morgenmad på hotellet
Besøg i Europa-Parlamentet
Møde med danske parlamentariker, oplæg og debat
Besøg i Plenarsalen, orientering om afstemninger, tolkning, politiske grupper m.m.
Frokost på egen hånd. Vi skal nok anbefale gode og billige steder.
Tid til at indtage Bruxelles på egen hånd, museer, avenuer, boulevarder, bygninger, caféer m.m. –
Aften og aftensmad på egen hånd. Igen anvises gode spisesteder

Onsdag 27. maj 2019
Morgenmad på hotellet
Afgang mod Waterloo, hvor Napoleon tabte slaget om Europa en våd og kold dag i 1815
Besøg i det helt nye besøgscenter med 4D film om slaget i 1815, besøg på løvehøjen, museum og Panorama
Frokost i det grønne incl. en forfriskning
Afgang til bryggeribesøg
Besøg på privatejet bryggeri, rundvisning og smagsprøver
Mulighed for indkøb af stedets gode produkter
Afgang mod Bruxelles
Tid til at indtage Bruxelles sidst på eftermiddagen
Aften på egen hånd.

Torsdag 28. maj 2019
Morgenmad på hotellet
Afgang mod Danmark
Vi gør holdt ved købmanden inden færgen, hvis trafikken op gennem Tyskland tillader det
Sidst på dagen/først på aftenen ankomst til Danmark

Programændringer kan forekomme.
Det endelige program udleveres i bussen.

Der serveres kaffe på de lange kørestrækninger, ligesom vi gør holdt med jævne mellemrum, så der er mulighed for at komme på toilettet, få lidt at spise og måske lidt motion.

Tilmelding