EU Rejser

Schwalenberg

Schwalenberg

En god times kørsel syv-vest for Hannover i Tyskland, ligger den lille idylliske by Schwalenberg med 1.701 indbyggere, toppede brosten og bindingsværk.
Her kan man rigtig slappe af på mange måder. Byen oser af ro og fred. Men på de mange ture rundt i omegnen, er der masser af oplevelser.

Alt efter årstiden aflægger vi besøg ved de sagnomspundne helligdomsklipper, der er forvitrede rester af en bjergkæde, der blev dannet for 70 millioner år siden.
Europas største klipperelief fra første halvdel af 1100-tallet, udhuggede huler, værelser og alterrum er med til at gøre Die Externsteine til et meget eftertragtet udflugtsmål.

Også “storstaden” Hameln er et besøg værd, med sine mange smukke bygninger i weserrenæssance, der alle er utrolig velholdte. Mange små cafeer og restauranter nyder godt af eventyret om Rottefængeren, der for snart 1.000 år siden dukkede op og drev rotter og mus ud af byen. Men da bystyret ikke ville betale som aftalt, kom han tilbage og lokkede nu byens 130 børn med sig. Og ingen har set dem siden.

Og så er der lækker tysk mad hver aften på Hotel Schwalenberger Malkasten, hvor stedets køkkenchef forkæler os med sin gode mad.

Store og små ridderborge ligger rimelig tæt i området, og vore gæster får mulighed for at tage en af dem nærmere i øjesyn, ligesom en sejltur på Weser også et godt indslag på turen.

En byrundtur i Schwalenberg bliver der også tid til, og byens vægtere kigger forbi en af dagene og fortæller, hvad klokken har slået.

Tyskland er kendt for sin gode øl, og vi skal naturligvis også besøge et privatejet bryggeri, hvor der samtidig serveres en herlig landfrokost, efter en rundvisning i det lille bryggeri, hvor øllet er økologisk.

 

Tureksempel

Fredag

Afrejse fra Danmark
Vi serverer naturligvis en kop kaffe i bussen, og gør holdt på vejen ned gennem Tyskland, så vi kan komme ud og strække benene og få lidt at spise.

Sidst på eftermiddagen, ankomst til Schwalenberg , hvorefter der er indkvartering på Schwalenberger Malkasten.
Krostuen har Happy Hour hver dag mellem 18 og 19, hvor der er stærkt reducerede priser på de flydende varer.
19.00 Lækker tre-retters menu, hvorunder vores værtinde Diane Vandieken byder velkommen og serverer en velkomstdrink.

Lørdag og søndag

Hver morgen er der lækker stor morgenbuffet i hotellets restaurant.
Seniorrestauratør Claus Kotzenberg tager os med på en lille byvandring i den smukke by og vi slutter ved byens brønd, hvor der serveres et glas at varme os på.
Let frokost på hotellet
Busafgang til rottefængerbyen Hameln, hvor der bliver lejlighed til at tage den smukke by med de flotte bygninger nærmere i øjesyn. 
Der bliver også mulighed for at shoppe i nogle af byens mange herlige forretninger inden turen går tilbage til Schwalenberg.
Aften med festarrangement, hvor Schieder-Schwalenbergs borgmester byder os velkommen og slår ølankret an. Herefter er der en lækker menu og øl, vin og vand ad libitum. Livemusik og dans.

Vi skal også besøge de 70 millioner år gamle forvitrede bjerge Die Externsteine, der er et af Europas mest bemærkelsesværdige kultur- og naturmindesmærker.
Efter den megen friske luft og en lille frisk travetur, går turen til Schieder See, hvor middagsmaden er bestilt, inden vi stiger ombord på en af Flotte Wesers skibe og sejler en lille tur, mens vi indtager eftermiddagskaffen.
Om aftenen er der igen en lækker menu inspireret af Teutonerne (som ifølge et gammelt sagn skulle stamme fra Thy/Himmerland).
En af Schwalenbergs vægtere skulle også gerne dukke op og fortælle os, hvad klokken har slået. 

Mandag

Igen bydes der på en lækker morgenmadsbuffet.
Afrejse fra Schwalenberg.
Besøg hos købmanden inden færgen, hvor der bliver mulighed for at handle.
Først på aftenen ankomst til Danmark.